KATRINE LEE LARSEN

Fotograf: Frederik Heller

Katrine Lee Larsen brillerede torsdag aften i bedste sendetid, da hun blev kastet for løverne i DR-programmet 'Løvens Hule'. Her fik hun det helt store smil frem hos Christian Arnstedt, som faldt pladask for hendes hjertebarn 'Copenhagen Cartel', der producerer badetøj og sportstøj lavet af plastik fra havet - primært af de mange fiskenet, der flyder rundt. Hun brænder for at gøre en forskel og udfordre de traditionelle produktions- og forbrugsmønstre.

Jeg startede Copenhagen Cartel, fordi…

Jeg simpelthen ikke kunne lade være. Efter at have set konsekvenserne af mange års plastikforurening, så vidste jeg, at der var no way back for mig. Jeg blev nødt til at bidrage positivt til at knække den stigende plastikforurening.

Jeg ser op til/bliver inspireret af…

Mennesker som tager action og går egne veje. Det kan være alt fra Greta Thunberg til min veninde Nagin, som muslim er ambassadør for kvindefodbold. Jeg elsker mennesker som gør og som tør. 

For at jeg fungerer godt, er det vigtigt, at… 

Jeg er passioneret omkring det, jeg laver. I årenes løb har jeg fundet ud af, at det er det, der driver mig – også på tidspunkter hvor det kan være hårdt, så er det formålet og passionen for det jeg laver, som driver mig.

Sidst jeg følte mig modig, var da…

Afsnittet med Løvens Hule rullede over skærmen i torsdags. Jeg har aldrig været på landsdækkende TV, og jeg var super nervøs for reaktionerne. Jeg havde nærmest ikke lyst til at se afsnittet selv. Men jeg tog mig sammen og så det med teamet, selvom jeg var ved at kravle under sofapuderne. 

Lige nu lytter jeg til…

Jeg lytter generelt ret meget til musik. I øjeblikket snakker jeg dog så meget i telefon, at alle sange bliver afbrudte, haha. Men jeg lytter til al slags musik og meget baseret på humør. Jeg elsker også podcasts, dog er det ikke mange jeg får lyttet til i øjeblikket. Men gør jeg, så elsker jeg både “A Seat at the Table” og “Busigirl”. Det er alle sammen virkelig seje kvinder, som står bag.  

Min guilty pleasure er…

Ost! Jeg spiser sygt meget ost. En bolle med smør og ost, det går man aldrig galt i byen med. Jeg er ikke til stærke oste, men min yndlings er Gammel Knas, som er en blanding af en Vesterhavs ost og en Havarti. Helt seriøst, prøv den – I vil takke mig for det, hahaha. 

Et godt råd… 

Selvom det lyder vildt kliche, så gør det du brænder for. Jeg tror hvis ikke, man er virkelig passioneret omkring det, man laver, så er det svært at holde motivationen, når tingene ikke lige går så godt. Men er du derimod passioneret, så bliver man nærmest mere motiveret af modgang. Det har klart været nemmere for mig fordi Purpose var så stærkt, det har pejlet mig mange gange i beslutninger og situationer. Jeg tror at penge er en meget kortsigtet form for motivation, hvorimod purpose varer hele livet. 

Du kan følge Copenhagen Cartel på Instragram: her

Du kan se programmet med Katrine: her

Katrine Lee Larsen:

👉🏼 Født i 1986 og opvokset i Herning
👉🏼 Hun er uddannet cand.merc.kom fra Copenhagen Business School
👉🏼 Har i mange år arbejdet som marketingkonsulent med ekspertise inden for influencermarketing.

Flere do'ers 👇🏼

MAMMIS GELATO

MAMMIS GELATO @mammisgelato Mammis Gelato er en århusiansk isbutik, startet af Helle og Michelle, der også er mor og datter. Det er en historie om

Læs mere »

EMMA HAMANN

EMMA HAMANN @hamanns_emma1990 Blot tre uger inden Emma skulle åbne dørene til sin store drøm, fandt hun ud af, at hun var gravid. Nyheden medførte

Læs mere »

DITTE JULIE JENSEN

DITTE JULIE JENSEN @dittejuliejensen Månedens doer er den energiske, farverige og talentfulde kagebogsforfatter, foredragsholder og iværksætter: Ditte Julie. Som det helt tydeligt ses på hendes

Læs mere »

LIV JOHANSEN

LIV JOHANSEN @livness.dk Månedens DO’ER er skønne Liv Johansen, der for bare to måneder siden startede sit hjertebarn: “LIVNESS”. Et community, der har til formål

Læs mere »

MARIANNE SCHÜTZE

MARIANNE SCHÜTZE @energidesigner.dk Månedens doer er den storsmilende nordjyde, Marianne Schütze, der til dagligt driver virksomheden ‘Energidesigner’. Marianne bor dog i øjeblikket i Sverige sammen

Læs mere »

BETTINA BØJSTRUP

BETTINA BØJSTRUP @bettinaboejstrup Har du nogensinde overvejet at tage på hverdagseventyr? Bare pakke bilen, køre ud til vandet, tænde et bål og overnatte? Det gør

Læs mere »